Får findes i de fleste af verdens lande, men gennem mutationer og tilpasning til klima m.m. er der opstået et stort antal racevariationer med frem for alt store forskelle i uldegenskaberne. Gennem avl og krydsninger har mennesket naturligvis også påvirket udviklingen og “fremstillet” får med stor uldvolumen og uld til mange forskellige og brugbare formål.
Der findes idag ca. 1 milliard får (1.000.000.000) på jorden, og dette antal har været ret konstant i mange år. Et får producerer i gennemsnit 2,5 til 3,0 kg uld pr. år, og man beregner verdensproduktionen til ca. 2.600.000 tons råuld pr. år.
De lande, som har det største antal får, er:
Australien Merino får – finfibret uld
New Zealand Crossbred får – mellemfin uld
Argentina Lincoln får – grovere uld
Uldfiberen består af Keratin og er opbygget af lange elastiske celler, som kan strækkes til sin dobbelte længde. Denne opbygning af celler i forhold til hinanden giver ulden karakteristiske egenskaber, såsom glans, krøl og opkradsningsevne.
Før mekanisk bearbejdning må ulden vaskes, enten i vandbad med tilsætning af vaskemiddel eller med kulbrintebaserede væsker (kemisk vask). Ved vasken fjernes uldfedt (lanolin), svedsalte og urenheder, og lettes ca.35% til 50%. Tilbage af 1 kg råuld bliver altså ca. 0,6 kg vasket uld.
Den grovere uld anvendes til tæppegarner og andre grove vævninger og spindes efter kartegarnsmetoden. Den mellemfine uld (Crossbredulden) anvendes ved kartegarnsspinding til garner til plaider, møbelstoffer, tweedstoffer, håndstrikkegarner og garner for håndvævning. Den finere uld (Merino) anvendes først og fremmest til spinding af kamgarner for beklædningsstoffer og lign.
Ved kartegarnsspinding bearbejdes ulden i et system af kartemaskiner, således at kartefloret opdeles i forgarnstråde. Forgarnet overføres derefter til spindemaskinen, hvor garnet får sin endelige snoning Garnet indeholder alle de fibre, som karteværket bliver fodret med, såvel de lange som korte fibre. Karakteristisk for kartegarnet er, at fiberender kan ses på garnets ydersider, og at garnets volumen er større end kamgarn og halvkamgarn.
Ved kamgarnsspinding sker først en kartning, men derefter kæmmes alle korte fibre ud af materialet. Denne kæmning efterfølges af ydeligere parallelisering gennem et nålefelt. Garnet får et glat ydre og bliver mere kompakt end kartegarn. Gennem strækning og parallelisering forsvinder også fiberens naturlige krøl. Kartning og spinding fremstiller den enkele tråd. For at opnå 2 eller flertrådigt garn skal garnet tvindes. 2 eller flere tråde paralleliseres og tilsættes snoning i modsat retning af spindesnoningen.
Kartegarn fremstilles i finhederne Nm 0,5 – 12 (0,5 – 12 m pr gram)
Kamgarn fremstilles i finhederne Nm 16-80 (16-80 m pr gram)
Et uldgarn er ikke helt rent efter spinding og tvinding og må derfor vaskes. Det kan ske som garn eller i det færdigvævede stof. Uldproduktet kræver oftest en behandling efter vævningen, så at uldens blødhed og varmeegenskaber kommer frem. Denne behandling kaldes efterbehandling og kan udføres på forskellige måder f. eks ved valkning, opruning, presning og dekatering.
GARNTEX
U L D G A R N 6/2 – 3100 m pr kg – 100 gr bundter – 100% uld
Totrådet uldgarn til plaider, halstørklæder, beklædning etc (også strik), kan opkradses.
Findes i 109 farver.
PRIS: | uvasket: | kr 617,00 plus moms pr kg |
vasket, farvet: | kr 926,00 plus moms pr kg |
M Ø B E L G A R N 6/1 – 6000 m pr kg – 100 grams bundter – 100% uld
Eet trådet uldgarn til møbelstoffer o.l.
Pris uvasket kr 617,00 pr kg plus moms
vasket, farvet kr 926,00 pr kg plus moms
: |
M A T T G A R N 1,3 /1 – 100 gr bundter – 100% uld
Velegnet til fladvævede tæpper, tasker, billedvæv etc
Findes i 74 farver:
PRIS: | uvasket: | kr 617,00 plus moms pr kg |
vasket, farvet: | kr 926,00 plus moms pr kg |
K A M G A R N 20/2 – 9500 m pr kg – 100 gr bundter – 100% uld
To-trådet kamgarn til beklædning, tørklæder, sjaler etc. – også maskinstrik
Findes i 50 farver:
PRIS: | vasket, farvet: | kr 1069,00 plus moms pr kg |
: | : |
: |
t |
[/one_half_last]
: |